AT TILGIVE
"Den svage kan aldrig tilgive. Tilgivelsen er en egenskab hos den stærke." (Mahatma Gandhi)

At tilgive kan virke som noget af det sværeste, men sandheden er, at når du vælger at tilgive, er det som at smide 100 tons af dine skuldre - og hvilken lettelse er det ikke..!
Utilgivelighed er som en rod af bitterhed i dit sind og bringer dig intet godt!
Når du ikke tilgiver bærer du rundt på den smerte som vedkommende har påført dig...

Jeg vil lige dele en historie som er foregået i en retssal i Sydafrika, og som i dag er til stor inspiration for mange:

"En skrøbelig, sort kvinde på ca. 70 år rejser sig langsomt op i stående stilling. I den anden side af lokalet ansigt til ansigt med hende er der flere hvide politifolk. En af dem er hr. Van der Broek, som netop er blevet ført for retten anklaget for at være impliceret i mordene på både kvindens søn og ægtefælle nogle år tidligere. Van der Broek var kommet til kvindens hjem, havde taget hendes søn, skudt ham på nært hold og derefter sat ild til den unge mands krop, mens han og hans kollegaer festede i nærheden.
Adskillige år senere kom Van der Broek og hans mænd også efter hendes mand. I flere måneder vidste hun ikke, hvor han var henne. To år efter mandens forsvinden kom Van der Broek også efter kvinden. Hvor levende og detaljeret huskede hun ikkeden aften, hvor hun gik til en plads i nærheden af floden, hvor hun fik fremvist sin ægtefælle, bundet og forslået, men stadig stærk i ånden, mens han lå på en træstabel. De sidste ord hun hørte fra hans læber, inden politifolkene hældte benzin ud over ham og satte ild til ham var: "Fader, tilgiv dem..."
Nu står kvinden i retssalen og lytter til tilståelsen fra Van der Broek. Et medlem af Sydafrikas Sandhed og Forsonings Kommission vender sig mod hende og spørger: "Hvad er dit ønske? Hvordan sker retfærdigheden fyldest over for denne mand, som så brutalt har ødelagt din familie?"
"Jeg ønsker tre ting," begyndte den gamle roligt, men med selvtillid. "For det første ønsker jeg at blive ført hen til det sted, hvor min mands legeme blev brændt, så jeg kan samle støvet op og give resterne af ham en anstændig begravelse."
Hun holdt en pause og fortsatte derefter: "Min mand og min søn var min eneste familie. Derfor ønsker jeg for det andet, at Van der Broek bliver min søn. Jeg kunne tænke mig, at han kom to gange om måneden til ghettoen og tilbragte en dag sammen med mig, så jeg kan udøse, hvad jeg endnu måtte have af kærlighed i mig, over ham." Hun tilføjede, at hun ønskede endnu en tredje ting: "Dette er også min mands ønske. Derfor vil jeg bede, om der er en, som vil komme hen til mig og føre mig gennem lokalet hen til Van der Broek, så jeg kan omfavne ham og lade ham vide, at han virkelig er tilgivet." Da retsbetjenten kom for at lede den ældre kvinde igennem lokalet, besvimede Van der Broek, overvældet af det, han lige havde hørt. Da han gjorde det, begyndte de tilstædeværende i retssalen, familie, venner, naboer - alle ofre for årtiers undertrykkelse og uretfærdighed - at synge, stille, men med overbevisning: "Amazing grace , how sweet the sound, that saved a wretch like me"."



En meget stærk beretning om tilgivelse. Det viser helt klart at det var kvinden og ikke Van der Broek der var den stærke! Men hvad var det der gjorde kvinden istand ti at tigive? Helt klart en åbenbaring af Guds kærlighed og af Hans hjerte omkring tilgivelse.

Gud siger også, at som vi selv er blevet tilgivet, skal vi tilgive andre - ellers kan Han heller ikke tilgive os. Ja det er ret seriøse ord. Bevidst utilgivelighed er en synd, og hvis vi ikke får gjort op med den, så tager vi ikke imod gaven der blev givet os: korset.
Vi har alle sammen syndet, bevidst eller ubevidst, store eller små synder, og vi trænger alle tilgivelse (korset). Ofte tror jeg også vi bærer rundt på vores egen synd, fordi vi heller ikke kan tilgive os selv. Men prisen for vores synder er allerede betalt, så vi kan lige så godt tage imod. Og når vi ser på os selv og virkelig forstår at vi selv er blevet tilgivet, så tror jeg også det gør os mere i stand til at tilgive andre.

Så når vi taler tilgivelse, handler det altså både om at tilgive andre og samtidig også at tilgive os selv. Bed Gud vise dig om der er mennesker du skal tilgive eller områder hos dig selv hvor du ikke har taget imod Guds kærlighed/nåde/tilgivelse, imens du tager lidt tid til dette, kan du lytte til sangen "Amazing grace"
http://www.youtube.com/watch?v=Y01rx_XzQ34&feature=related




Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.10 | 15:31

Hej Victoria - deler samme holdning til dig - sex er ikke en "sport eller aktivitet" som man ikke deler med alle mulige... sex handler om kærlighed og tillid

...
17.10 | 12:20

Fantastisk! Fantastisk! Jeg genkender mig selv i det hele ret meget! - Det der med at tilfredstille andre mennesker, og hold dog op hvor kan det være belastende

...
05.10 | 19:43

denne side er så god, bruger den når jeg er nede, der står så mange gode ting, der fremmer selvtilliden.

...
23.06 | 23:55

Jeg synes at det er en rigtig god side - jeg har selv skiftevis bulimi og anoreksi og nogle gange kaster jeg ALT op som jeg spiser uanset hvad = intet spist :(

...
Du kan lide denne side