DEBAT
Her på siden kommer jeg til at ligge emner op til debat, hvor du har mulighed for at udtrykke din mening/holding/oplevelse osv. Du er også selv velkommen til at starte en debat.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af ida, d. 03-10-2011
jeg skaerre ogsaa i mig selv en gang imellem, og har ekstramt daarligt selvaerd (skriver paa min skoles com saa jeg kan ikke skrive ae oe og aa sorry)


E-mail:
Skrevet af ida, d. 03-10-2011
Hej
jeg er en 16 årig pige og jeg har et kæmpe problem som jeg håber i kan hjælpe med

jeg har kastet op efter jeg har spist i næsten 1 et halvt år og jeg spise kun aftensmad nu, jeg kan simpelthen ikke få mig elv til at spise mere, selvom det eneste jeg tænker på er mad, jeg svømmer næsten hver dag og jeg cykler 45 min hver dag, jeg tager også skide medicin flere gange om dagen, for at få det helle ud, men det er mit mindste problem

jeg er på udveksling i Japan, og jeg skal værre her i 8 måneder endnu, mine forældre har betalt en masse for at jeg kunne komme afsted og jeg havde sådan glædet mig, jeg var sikker på jeg kunne holde op, men det kan jeg ikke! jeg har det som om der er noget der er gået i stykker inde i mig, jeg er træt helle tiden, jeg er sulten helle tiden og jeg er ked af det og trist, min mave gøre ondt konstant og jeg er bange for at mine tarme eller et eller andet er gået i stykker inde i mig
Jeg har et rigtig godt forholde til mine forældre og elsker dem rigtig højt og jeg ved de elsker mig, men de var ikke særlige vilde med at jeg ville til Japan så jeg plagede og nu føler jeg ikke jeg kan bede dem om at få mig hjem, især da de har betalt så meget for de. Min far og mor er begge læger og de sige begge at bulimi og Anoraksi er de værste sygdomme man kan få, og jeg føle simpelt hen ikke at jeg kan gøre det her mod dem

håber du vil svar og sige hvad i synes jeg skal gøre


E-mail:
Skrevet af Mette (adm.), d. 13-02-2009
re Trine:
Ja men jeg mener ikke at du er mere fri af spiseforstyrrelsen de dage hvor du ikke føler dig så styret af tankerne/stemmerne. Ved heller ikk om du selv mener det? For de dage kommer jo netop efter at du føler at du ligesom har gjort dig ´fortjent´eller ´renset´dig selv og ikke fordi du er fri af sisforstyrrelsen. Det mønster vil køre i ring hvis ikke du tager det seriøst og får brudt med det. Prøv at mærke efter, hvad er det der sker? Føler du ikke at du gør det godt nok/lever op til alle kravene? Hader du dig selv for ting du har sagt eller gjort som (i dine øjnene) var dumme og forkastelige? Føler du at du mister kontrollen af dig selv? Eller hvad er det der sker?
Bare lige for at sætte dine tanker mod det egentlige problem;-)Knus..


Skrevet af trine, d. 11-02-2009
hej jeg tror jeg formulerede mig forkert i min sidste besked om at jeg holder op om et par dage. så prøver lige igen :) jeg har tankerne det meste af tiden - de ligger lige under overfladen. men når jeg adlyder dem adlyder jeg dem kun nogle få dage og så omvender jeg mig igen. dog er jeg kommet ind i et rigtig dumt mønster hvor jeg endten æder eller kontrollere mit kcal indtag. jeg kan ik finde ud af at spise normalt det blir endten for lidt eller for meget. det mønster vil jeg rigtig gerne ud af. jeg vil selvfølgelig helst spise lidt for lidt for at ha det godt. jeg tænker nogen gange over hvordan jeg mon havde været, hvis ikke jeg havde udviklet en spiseforstyrrelse. tror jeg havde været en glad pige.


Skrevet af Mette (adm), d. 09-02-2009
re Trine:
Ja du har ret det kan være svært at finde ud af hvad der er "normalt" at spise! For mig har det været noget med at få de faste hovedmåltider ind samt små mellemmåltider. Ikke noget med at springe over selvom man ikke føler sulten. Man kan også kigge lidt på hvor meget andre tager... Men ja også dette er en proces hvor det bliver mere og mere normalt, men det starter med et valg man tager - om ikke at følge tankerne og følelserne og så spise når uret siger spisetid og ikke når maven eller ´stemmerne i hovedet´siger det.
Trine når du siger at du vil stoppe din spiseforstyrrelse om et par dage, lyder det for mig lidt som endnu et af ´ritualerne´...du skal liiige og så ´tager du dig sammen´. Det handler om at du skal have det godt, at du skal lærer at mærke dine følelser, og ikke bare at du tager dig sammen... Du skal ikke prøve at være stærk endnu engang, før du er ok. Elsk dig selv i processen, og begynd at mærke efter hvorfor du reagere som du gør, få sat ord på følelserne.
Jeg ved det er hårdt og det er svært, men når du kommer igennem, er jeg sikker på at du vil sige at det var det hele værd! Trine du er sej og elsket lige NU og ikke først når du har fået styr på det hele! Vi må lærer at elske os selv i vores uperfekthed;-)
Jeg går faktisk med tanker om at starte en lille selvhjælpsgruppe op, hvis det er noget du (eller andre) kunne tænke sig, så skriv gerne til mig (det kommer til at foregå i Aalborg).. kh mette


Skrevet af trine, d. 06-02-2009
der er rart at høre om din proces mette :) jeg har besluttet at jeg vil videre, men jeg adlyder stadig tankerne nogen dage. det er os fordi jeg ik ved hva jeg ellers skal gøre og sys det gør så ondt indeni at noget må bare gøres. men jeg blir ikke under spiseforstyrrelsens tag særlig længe mere. højst et par dage tror jeg. hvordan fandt du frem til hvad der er normalt for dig at spise? jeg sys det er svært at finde ud af hvornår jeg spiser "normalt"?


Skrevet af Mette (adm), d. 05-02-2009
re: Trine
Ja forståelse kan der desværre ofte være mangel på, er glad for at du oplever at få den herinde:-)
Og ang spiseforstyrrelser er det for mig bare så vigtigt at få ud, at ja maden og vægten netop kun er et SYMPTOM og altså ikke der, at der som udgangspunkt skal sættes fokus ved en behandling. Jeg kan stadig opleve at få de gamle tanker og trangen til at gøre de gamle ritualer, men jeg lever dem ikke ud, men ved at når de kommer så er det fordi der er nogle ting der gør ondt. Som spiseforstyrret har jeg været vant til at slå alle følelser ihjel og det er en proces at skulle til at lærer at tackle sine følelser. Og selvom det nu gør at jeg engang imellem må græde, så gør det også at jeg nu kan opleve ægte glæde og tør modtage kærlighed. Og ja både glæde og sorger gør jo at man kan mærke at man lever!
Hvor er du i din proces Trine? Har du lyst til at dele det?
kh mette:-)


Skrevet af trine, d. 05-02-2009
ja jeg gir dig ret i at det i roden ikke handler om mad og vægt - men at mad og vægt blir en slags udløser el symptom for det der rigtig er galt..
jeg kan mærke at det bare at bli forstået hjælper mig :)så tak for det mette


Skrevet af Mette (adm.), d. 04-02-2009
Hej Trine, nej det er overhovedet ikke volapyk, men giver meget mening og kan godt genkende de følelser. Så når jeg siger at en spiseforstyrrelse handler om alt andet end mad og vægt, så giver du/i mig ret?


Skrevet af trine, d. 03-02-2009
det spørgsmål får mig til at tænke. tror det for mig, følelses mæssigt, har meget at gøre med ambivalens. fx ren og beskidt. ren hvis man spiser rent og beskidt hvis man ikke gør. jeg sys os at spiseforstyrrelsen virker som en måde at sætte en grænse for hvor langt ind folk kan nå i en. ved ik om det er volapyk :)


Skrevet af Mette (adm.), d. 02-02-2009
"Hvad handler en spiseforstyrrelse om? Hvilke følelser,tanker, oplevelser ligger bag? Hvordan er livet med en spiseforstyrrelse?"


Nyeste kommentarer

26.10 | 15:31

Hej Victoria - deler samme holdning til dig - sex er ikke en "sport eller aktivitet" som man ikke deler med alle mulige... sex handler om kærlighed og tillid

...
17.10 | 12:20

Fantastisk! Fantastisk! Jeg genkender mig selv i det hele ret meget! - Det der med at tilfredstille andre mennesker, og hold dog op hvor kan det være belastende

...
05.10 | 19:43

denne side er så god, bruger den når jeg er nede, der står så mange gode ting, der fremmer selvtilliden.

...
23.06 | 23:55

Jeg synes at det er en rigtig god side - jeg har selv skiftevis bulimi og anoreksi og nogle gange kaster jeg ALT op som jeg spiser uanset hvad = intet spist :(

...