Antal besøg:

Click here to try it FREE
Det åbne forum
Her kan i skrive lige hvad i vil! Eneste krav er at i ikke binder andre mere end de måske er i forvejen (sådanne mails vil blive slettet). Det er OK at skrive hvordan du har det!!
Tilføj billede
Skift billede
Indsæt talebobbel Rediger talebobbel
OK - færdig!

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
OK - Gem talebobbel
Fortryd
 
Skrevet af Kathrine, d. 13-02-2012
Hej :D
Jeg er en pige på 16 år, jeg har sammen med min veninde lavet en blog ! Vi elsker at blogge, og vil gerne have rigtigt mange til at se den. Så er i ikke alle samme søde og tjekke den ud http://katinkaisif.blogspot.com/ :D


Hjemmeside: http://katinkaisif.blogspot.com/
Skrevet af Regitze, d. 25-12-2010
Hej Marie (og evt andre). ehm ,det er ret svært for mig at skrive noget om mig selv (og bare i det hele taget, jeg har ikke delt nogle tanker med nogle i mange år) for det er så indviklet og rodet at jeg ikke selv kan finde ud af det. Jeg er en pige på 17år. MEN :) grunden til jeg skriver er fordi jeg utrolig gerne vil i kontakt med nogen som går med samme "problemer" som jeg: ensomhed, spiseforstyrrelse LAVT selvværd .. Du må meget gerne skrive til mig : inetis@hotmail.com (jeg ved godt det er en meget underlig mail, men alle andre var taget og jeg oprettede en så ingen af mine bekendte ville opdage nogen ting) okay. det er virkelig svært at skrive sådan en her besked, men jeg har bare brug for en at kommunikere med som ikke kender mig og derfor kan se tingene fra andre vinkler og også fordi jeg ikke stoler på mennesker og så længe man ikke ved hvem jeg er , er der vel ingen der finder ud af noget?!
men hejhej :) Jeg håber du vil svarer og at det ikke lyder alt for underligt for det føler jeg mig lidt lige nu, som at side og skrive med sig selv :s


E-mail:
Skrevet af Marie, d. 11-12-2010
Hej.. Hm ved ikke helt hvor jeg lige skal starte. Jeg er 17 år idag, og har haft anoreksi i mange år, og igennem mit forløb er storset alle mine veninder faldet fra. Dette skyldes at jeg flere gange har været på sygehuset i helt op til 8 måneder af gangen, og derfor har jeg ikke gået rigtig i skole siden 8. klasse. Jeg føler mig ekstremt ensom hele tiden, selvom jeg har to-tre veninder.. men de har jo mange udover mig, så det er sjældent der er tid. Er der nogen der kender til de her poblemer, eller måske har forslag til hvad man kan gøre for at komme af med ensomheden? knus fra marie.


E-mail:
Skrevet af victoria, d. 15-09-2010
Kære Katrine (du skrev tidligere på siden)
Åh hvor jeg kender de følelser du taler om! Men jeg begynder mere og mere at have det sådan at hvis mennesker vil mig pga udseende ja så er de mig ikke værd. Jeg begynder også at se at jo mindre jeg tænker over det, jo mere jævn og stabil er jeg med vægt osv. Du har så desværre oplevet nogle uheldige kommentare, og hvor gør det mig ondt! Jeg vil råde dig til at tilgive de mennesker, evt. fortælle dem hvor ondt det gør dig, og så tage et valg om at slippe det og ikke tage det ind over dig, for ellers bliver det som gift der bare mere og mere ødelægger dig. Og at der er forskel på tøjstørrelser som din ene veninde sagde, ja som du siger det er der jo ikke noget galt i, vi skal ændre vores ide om at tynd er skønhed. Ved det er sværre følelser at deale med og jeg gør det da stadig til tider..
Jeg vil også anbefale at du åbner op overfor en, om hvordan du virkelig har det, ting vi holder i mørket for os selv har det med at hobe sig op.
De bedte tanker herfra, KNUS victoria
Skrevet af Victoria adm., d. 15-09-2010
Kære Anna
Ja du har ret der sker ikke lige helt vildt fra min side lige pt, det ønsker jeg dog på sigt og derfor har jeg valgt ikke at lukke siden ned selvom jeg ved jeg ikke laver så meget nyt lige nu. Men ved at der stadig er mennesker der får glæde af den, så det er jo dejligt. Og i er jo velkommen at skrive på siden og dele erfaringer med hinanden - jeg ved at der er flere der ofte kigger ind, så brug også gerne hinanden:-)
Skrevet af Anna, d. 13-09-2010
Har været inde og kigge på denne hjemmeside ofte, men undskyld mig, der sker bare ingenting herinde, hvorfor have en dagbog, hvis man aldrig skriver den. Har man læst denne side engang, så har man læst den, der kommer intet nyt på siden.

Hilsen Anna
Skrevet af maria Lytzen, d. 04-07-2010
må jeg snakke privat eller skal jeg virkelig være så ked af det jeg vil gerne skrive om de ting der er lidt sværer


E-mail:
Skrevet af Eric Ybarra , d. 25-12-2009
Luke 7:47 - For this reason I tell you: here are many Which Sins are Forgiven, because she has shown great love, but the one whom little is Forgiven loves little.

How much have you been Forgiven? In reality, everyone needs the same level of forgiveness. However, it is only when we encounter the presence of Jesus that we become aware of our need. His splendor and purity has the same effect on every Mon Just as Isaiah, though he was a consecrated and obedient prophet - when he saw the glory of God, he cried out: "I am undone!" (Isaiah 6:5). Simon the Pharisees had Reason to Trust in Himself Because of his religious practices, but he actually was in need of forgiveness and redemption, as much as the woman who was a Sinner. Simon, like Saul of Tarsus, was blind to his and his need for a Savior (Romans 7:12-20). Simon thought that he could trust in his observance of the law and his religious practices, and was unable to see the true condition of his heart. Jesus addressed the same blindness of mind among the Pharisees, when they were unwilling two recognize their sin (John 9:39-41, 2 Corinthians 4:4, Matthew 23:17-16, Ephesians 4:18, 1 John 2:11 ). Simon loved Jesus, just enough to invite him to his house, and he was Forgiven just enough for Jesus to be willing to come.

Simon thought he was so much better than the woman, but his problem was that he was unaware of the presence of Jesus, who would have revealed his spiritual need. The Almighty God was in his house, but he was so self-absorbed with his own religious practices that he was unaware of his visitation. Had he only been willing to recognize who Jesus was, He would have been overwhelmed with the same kind of love and affection. Simon, just like many other Pharisees of His day, had no clue that the condition of his spiritual nature was totally unacceptable to God. They were unaware that the law was only a school master, that would train them of their need for a change of nature (Ezekiel 36:26, Jeremiah 31:33, Galatians 3:24, Galatians 4:2-3).

It was not the woman's love that saved here, but it was this faith (that was expressed through laws here) that saved here (Luke 7:50, Galatians 5:6). One of the shocking things about this interaction was that the woman seemed unaware of her here. She was a woman who was well aware of the opinion of the Pharisees concerning this presence among them. She knew that she was unwelcome in their house, and that they despised here (Matthew 9:11, Mark 2:16). Yet, she was so overwhelmed by the love of Jesus, and field so comfortable and accepted by Him, that she not only wept at his feet - but kissed them! Could there be a more perfect description of how God empower us two love Him, through His love for us? "Herein is love: not that we loved Him, but that He loved us!" The woman, so Empowered by the love and acceptance that Jesus had on here, moved past every obstacle of rejection two embrace the One who came to seek and save those who were lost.



Be Blessed,

Pastor Mark Spitsbergen
-------------------------------------------------- ------------------------------

email: awakesd@mac.com
Phone: 858-566-1700 858-566-1700
Daily Bread Archives: http://www.abidingplace.org/dailybread/index.htm


E-mail:
Hjemmeside: http://www.abidingplace.org/dailybread/index.htm
Skrevet af Katrine, d. 22-08-2009
Hej jeg hedder Katrine. Jeg er 26 år. Jeg har en spiseforstyrrelse. Nærmest en blanding af anoreksi og bulimi. Jeg startede med at få et kropsproblem da jeg var i teenage årene, men det gik egentlig i sig selv igen da jeg var omkring 20. Nu har jeg fået en datter (som jeg elsker mere end noget andet) og vi har egentlig et rigtig godt liv. Alt er egentlig rigtig godt nu. Men for et år siden skred hendes far og der har bare været så mange problemer med ham. Det var lige mens jeg var igang med at tage min uddannelse færdig, efterfølgende fik jeg et rigtig lorte job som kørte mig helt ned. Nu har jeg fået stress og depression og været sygemeldt i 3 mdr. De sidste 4 uger er min spiseforstyrrelse begyndt at komme igen og mere kraftigt en nogensinde før. Jeg tæller hver en kalorie og prøver at undgå at spise sammen med andre (er begyndt i skole igen og spise nogle gang ude på toilettet for at undgå det sammenværd). Jeg føler mig grim, fed, utilstrækkelig, doven, ulykkelig. Jeg er bange for min datter skal opdage mit problem og måske arve det, men jeg kan ikke stoppe. Jeg undgår helst at kaste op når hun er hjemme og vi spiser også aftensmad sammen hver dag og sådan noget. Men jeg er så ked af det. I går sagde en af mine veninder til mig (nu tidligere veninde) at hun ikke havde taget kontakt til mig et stykke tid fordi hendes kæreste synes at jeg var for tyk. Den kommentar kører bare rundt og rundt i mit hovede. Senere sagde en af mine rigtig gode veninder (absolut ikke ondt ment og her taget ud af en sammenhæng) at der da være nogle tøjstørrelser til forskel på hende og jeg. Det har rykket mig så meget tilbage. Jeg tænker på mad hele tiden. Jeg hader mad. Og elsker det. Det er min bedste ven og værste fjende. Jeg mister lysten til at deltage i sociale begivenheder fordi jeg ikke ønsker at folk skal kigge på mig og tænke at jeg er klam. Jeg føler mig til grin. Jeg har lyst til at græde, men der kommer ingen tårer mere. Jeg ville bare så gerne være glad igen.
Skrevet af Victoria (adm), d. 07-08-2009
Hej Stine
Det gør mig ondt at høre din smerte.. Ja for det er det det handler om og ikke hvor mange kilo du vejer! Når du nu også selv ved det, hvad så med at du begynder endnu mere at sætte fokus på den smerte - hvad ligger den i. Få åbnet op. Helt sikkert er der sket ting imod dig som ikke var i orden, det siger din vrede jo også lidt om. Så når du oplever trangen til kontrol i form af mad osv. så mærk istedet hvad der ligger bag og få ryddet op. Jeg ønsker samtidig også at sige til dig at Gud elsker dig og at Han har skabt dig helt perfekt, Han ønsker at gå med dig også i de svære ting.

Ønsker dig alt det bedste og styrke og mod til at gå vejen..

Tanker fra mig, Victoria
Skrevet af Stine, d. 22-07-2009
Hej ..
Jeg var lidt i tvivl om hvor vidt skulle skrive her eller ej. Jeg lider af en spiseforstyrrelse (Gennem 1½ år nu). Skiftevis anoreksi og bulimi. Jeg er i behandling, men føler ikke at det handler om andet end at fede mig op, så jeg får det endnu dårligere med mig selv end jeg i forvejen har det. Hver gang jeg ser mig selv i spejlet, butiksruden, på et billedet eller andre steder ser jeg mig selv blive federe og federe for hver dag, time, nogle gange for hvert skridt jeg ta'r. Jeg har ingen at snakke med, for jeg tør ikke sige det til de sparsomme veninder jeg har tilbage, så det er kun mine f****** s***** behandlere, som kender mine problemer .. og min mor, far og søster. Jeg har ikke andet end vreden tilbage. Jeg hader mine forældre. Og det har jeg sådan set altid gjort. De er mine anti-idoler og jeg vil gøre alt for ikke at ende som dem.


.. Tak, det lettede gevaldigt.


Skrevet af Victoria (adm), d. 15-06-2009
Hej Amalie
Jeg er glad for at du har fundet vej herind, for at bære på sådan en hemmelighed helt alene, ja det er da alt for tungt! Og sikke mange tanker og frygt det ikke må have sat i dig. Det er jo lidt svært for mig at sige hvad der ligger til grund for at din far kigger på sådanne sider...Måske det er startet med nysgerighed og at det så med tiden er blevet en afhængighed? Udfra det du skriver er det ikke til at sige om han er der hvor han har tænkt sig også at udleve det.
Men jeg tror ikke din far har det let med det, om det så ´kun´er afhængigheden af at se pornoen eller om det er homoseksuelle tanker han har om sig selv.
Nu når jeg giver dig mit svar er det udfra mit synspunkt og mine erfaringer. Jeg tror på at Gud har skabt alle mennesker til at passe med det modsatte køn. At nogle mennesker så oplever sig anderledes, tror jeg kan skyldes forskellige faktorer. Men en ting er sikkert - ingen er skabt homoseksuel! Så jeg tænker at hvis din far ønsker at blive fri af disse ting så er der mulighed for det, alt efter hvor dybt det går, kan det være en længere proces. Men han har helt sikkert brug for at snakke med nogen.
Jeg mener ikke det burde være dig der skulle sørge for det, men tingene her er jo ikke altid som de nu engang burde..
Jeg vil komme med nogle forslag som jeg lige umiddelbart kan se du kan gøre:
1) Du kan gå direkte til ham og sige at du godt ved hvad han laver på internettet og at du altså ikke bryder dig om at deltage i hans lyster og hemmeligheder (dette er faktisk et overgreb på dig, da det, går jeg ud fra, bryder med dine grænser)og at han må holde det for sig selv eller få snakket med nogen om det.
2) Gå til din far og afslør ham og fortæl ham hvad det gør ved dig og hvilke bekymringer du går med. Sig evt. til ham at du fortæller din mor det og at han nok må gøre sig klar til at give hende en forklaring.
3) Det kan måske være svært at gå til din far, da emnet kan være ret så grænseoverskridende og blufærdigt. Så kan du gå til din mor og fortælle det. Dette er ikke på nogen måde at stikke din far i ryggen. Han har været unfair over for dig og måske vil det rent faktisk hjælpe ham til at blive tvunget til at tage hul på nogle sværre ting.
4) Skriv en seddel til din far, nogle adresser hvor han kan få hjælp, der findes forskellige sider som rådgiver på disse områder, og også en psykolog kunne være en mulighed. Da jeg dog nok vil være uenig med disse vil jeg ikke skrive link til (den gengse holdning er at man skal leve sine lyster ud og at man ikke skal undertrykke sig selv, hvor jeg mere tror på at man enten ved samtale og bøn vil kunne finde ind til den rod som er forkert, og finde lægedom og udfrielse), men søg på nettet og du vil finde flere muligheder. Den hjælp som jeg vil kunne stå inde for, er www.Aandensklinik.dk som vil kunne hjælpe din far til frihed (tror på at manden og kvinden er skabt til hinanden). Han må også gerne skrive til mig og jeg vil henvise ham.
5) Læg en seddel ved computeren hvor du evt skriver: "fortæl mor hvad du laver her, ellers gør jeg"

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget? Ønsker dig ihvertfald det bedste for dig og din familie! Og du er velkommen til at skrive igen... De kærligste tanker Victoria (jeg har skiftet navn)
Skrevet af Maria, d. 12-06-2009
Hej Sofie Amalie
Så lige din besked. Utroligt, har opdaget min far i at gøre PRÆCIS det samme. Faktisk var det ikke mig, der fandt ud af det, men min mor. Hun var MEGET ked af det i starten og hverken jeg eller hende forstår, hvad der foregår i hovedet på ham? Men én ting er sikkert - min far er ikke bøsse. Han er til kvinder, han vil være sammen med min mor og har jo også os børn. Hvorfor han har en trang til nogle gange at se bøsseporno undrer mig - men hvis jeg skal gætte, tror jeg måske det er af ren nysgerrighed. Det, at man evt. tænder på det er ikke ens betydning med at man er bøsse. Hvis du forstår??
Skrevet af Sofie Amalie, d. 12-06-2009
årh, jeg ved ikke hvor det her hører hjemme.. men jeg har aldrig snakket med nogle om det før, men nu kan jeg simpelthen ikke gå med det i mig selv længere. Min far sidder ofre på chat siden Boyfriend. Især når min mor ikke er hjemme. jeg tror aldrig min mor har set det. Min far forsøger at lukke siden ned hver gang nogle af os børn kommer- menm vi ser det jo alligevel? jeg har set han åbne billeder inde på siden.. billeder af pikke? hvorfor? jeg tror ikke jeg forstår det? boyfriend? er han bøsse? og hvad med mor? Han har gjordt det i over et år, men nu er det bare blevet mere og mere, og jeg ser ham offte se ulækre billeder fyldt med porno og sex. Jeg er så bange for at hvis jeg snakker med min mor eller far om det .. så ender det i skilsmisse. Jeg vil bare have ham til at stoppe. jeg forstår ikke at min ellers normale far, sidder på en sådan side, og ser sådan noget`? jeg forstår det bare ikke!!
Skrevet af Joanne, d. 27-05-2009
Hej Mie

Jeg hedder Joanne og er 24 år. Jeg har selv haft tvangsspisning siden jeg var 13 år, og kender rigtig godt til at hade sin krop.
Du skriver at du har haft en spiseforstyrrelse, vil det sige at du ikke har det mere? Og hvis, hvordan har du da oplevet det før i forhold til nu?
Jeg vil kort fortælle lidt om det jeg forstår ved tvangsspisning. Du har skrevet at dit mål er at tabe dig, og der har jeg selv har erfaret at dette ikke er problemet når man lider af tvangsspisning. Udseendet af vores krop i forhold til tvangsspisning er et meget lille problem, hvor det egentlig problem er smerte pga ting man har oplevet, eller måden man er vokset op. Dette hedder projicering, hvor de dybe (og som regel ubevidste) problemer i ens sjælsliv føres over på noget andet. Når man lider af tvansspisning kan dette sammenlignes med andre former for "sygdomme" som alkholisme eller arbejdsnarkomani. Vi mennesker vælger forskellige ting at projicere vores problemer overpå. Grunden til at jeg kalder det en "sygdom" er fordi at enhver afhængighed er en syg eller forkert måde at tænke på, og dermed en forkert måde at tackle sine problemer. Hvis man er meget afhængig betyder det, at man i lang tid har tænkt de "forkerte tanker", hvilket har været en måde at flygte på, istedet for at se på og tænke over sine følelser og de ting der er sket. Tvangsspisning er derfor en forsvarsmekanisme, som din sjæl vælger for at overleve, fordi der er smerter i sjælen. Det kan gøre rigtig ondt at se på denne smerte, og derfor er terapi eller rådgivning en rigtig god hjælp, hvor man i samtale med en der kender til tvangsspisning kan få tillid til en person, hvor man tør at fortælle om sin tvangsspisning og sine følelser.
Har du gjort noget lignende af dette før? Altså snakket med nogen om det?
Jeg kan huske at jeg altid havde en badedragt under mit tøj, fordi jeg mente at det gjorde min mave mindre.. Folk fra min klasse synes det var sjovt og underligt, men der blev aldrig spurgt hvorfor. Jeg tror oprigtigt ikke at nogle af mine veninder vidste hvor ked af det jeg var, over min krop. I dag kan jeg se på billeder at jeg måske var lidt buttet, men i mit hoved troede jeg oprigtig at jeg var bygget som en stor russisk kvinde! Og det handler ikke om hvor stor eller tynd man er(vi er alle skabt lige smukke!), men det handler om at man i sit eget hoved kan tro at man er meget større end man er i virkeligheden, og det er ret mærkeligt at finde ud af at det ikke forholder sig sådan.
Hvis du har lyst til at fortælle mere så skriv endelig!
Du kan ogå maile til min adresse og skrive anonymt. Og spørg endelig hvis du gerne vil at jeg fortæller mere om det jeg har oplevet med tvangsspisning. Jeg er blevet helt fri fra tvangsspisning i dag, og der er nogle forskellige ting der har hjulpet mig.
Håber at høre mere fra dig.
Hilsen Joanne
Joanne.M@ofir.dk


E-mail:

Nyeste kommentarer

26.10 | 15:31

Hej Victoria - deler samme holdning til dig - sex er ikke en "sport eller aktivitet" som man ikke deler med alle mulige... sex handler om kærlighed og tillid

...
17.10 | 12:20

Fantastisk! Fantastisk! Jeg genkender mig selv i det hele ret meget! - Det der med at tilfredstille andre mennesker, og hold dog op hvor kan det være belastende

...
05.10 | 19:43

denne side er så god, bruger den når jeg er nede, der står så mange gode ting, der fremmer selvtilliden.

...
23.06 | 23:55

Jeg synes at det er en rigtig god side - jeg har selv skiftevis bulimi og anoreksi og nogle gange kaster jeg ALT op som jeg spiser uanset hvad = intet spist :(

...