"Jeg sagde til dig: Du er min tjener, jeg har udvalgt dig, og jeg forkaster dig ikke. Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast." Esajas bog 41:9-10 

Forkastelse er noget rigtig mange danskere ligger under for. Og når jeg siger "igger under for", så er det fordi det er noget man lader sig styre af og presse ned af. Noget som skaber frygt. Frygt for svigt, frygt for ikke at være god nok, frygt for afvisning, frygt for ikke at blive elsket og værdsat. Det sætter en i en offerrolle når bestemte situationer opstår.
Jeg har i det meste af mit liv lidt af forkastels,som gjorde at jeg for alt i verden undgik nærhed med mennesker, så når folk begyndte at komme for tæt, så flyttede jeg eller prøvede noget nyt. 
Jeg var så bange for at blive såret, at jeg hellere ville såre mig selv først- dette kaldes selvforkastelse og kommer ofte i kølvandet på forkaselse. Det er bare nogle af de ting forkastelsen gjorde ved mig.

Hvordan opstår forkastelsen så? Jeg tror de fleste mennesker har oplevet at blive forkastet på en eller anden måde. Det kan være at kærligheden ikke blev gengældt, at den tegning man stolt og glad havde tegnet som barn bare blev kritiseret og smidt i skraldespanden, at man ikke blev set og hørt, at man af et andet menneske, eller samfundet, er blevet mødt med den at `man er forkert´, man har måske fået komentare af negativ ladning om ens udseende eller ens væremåde....ja jeg kunne blive ved.
Men jeg tror de fleste kan nikke genkendene til oplevelser i deres liv hvor de oplevede et møde med forkastelsen. 

Men nogle oplever 

En amerikansk psykolog John Stevens siger om følelser: "Når du lukker af - for ikke at mærke spyd og pile, skal du tænke på, at så kan kys og kærtegn heller ikke nå ind til dig".




siden er under opbyggelse...