Som en af jer derude skrev til mig, - det er lettere at gå ned af bakke, end op af bakke....! Det synes jeg var et godt billede! Men det er kampen værd!! Så "keep on" - giv ikke op!

På drejeskiven
"Herre, jeg ved, at du er den store pottemager,
og at jeg er leret.
Tak, at du er utrættelig,
du bliver ved med at forme,
indtil du ser det billede,
du har i tankerne.
Herre fjern urenheder
og blødgør leret,
så du får din vilje med det.
Herre lær mig at blive på drejeskiven,
så jeg formes helt af dig.
Når dit arbejde med migbliver besværligt,
så lad mig aldrig smutte fra drejeskiven.
Jeg ved jo, at du gør det rigtige,
for du ved, hvad det drejer sig om.
Herre, jeg ved også, at dit arbejdsredskab
er dit eget ord,
så lad mine tanker og min vilje
konstant være under dit ords indflydelse."


VIL DU? TØR DU?
Vil du ud af mørket? Vil du være fri?!
Et spørgsmål som jeg ofte er blevet stillet, og som faktisk har provokeret mig. Fordi der var jo ikke noget jeg hellere ville! Så jeg kan bedre lide at stille spørgsmålet: "Tør du komme ud af mørket? Tør du leve i frihed?!"
Jeg tror nemlig ofte det er frygten der lammer en og låser en fast.
Jeg oplevede ofte at få fordømmelse når jeg fik stillet spørgsmålet om jeg "ville", og det handler jo nok meget om at når man kæmper med et ret syn på sig selv tager man ofte let ting ind over sig.
 Men med tiden er jeg faktisk begyndt at blive begejstret over spørgsmålet: "vil du?!" for det indebærer jo at jeg har et valg! Fedt! Det betyder altså at jeg ikke bare er et offer, som bare skal lade sig kaste hid og did! Jeg må blive vred og sige nok er nok! Og så rejse mig! Jeg skal ikke lade mig styre af de negative tanker, som siger jeg ingenting er! Jeg er hoved og ikke hale! Når du begynder at se dette- at du er herre over dine tanker, og ikke omvendt, at det ikke er tankerne der er herre over dig! Så er du allerede godt på vej mod din frihed!
Som et vist ordsprogt siger: Vi kan ikke forhindre fuglen at flyve over vores hoved, men vi kan forhindre den i at bygge rede! 

   Når du har taget det første skridt, og ikke bare lever i en passiv tilstand, hvor du tror at det er alle andre end dig, der må gøre noget, så er du i god jord og parat til forandring.

   I visse tilfælde kan man dog være så bundet, at man virkelig ikke føler man kan gøre noget. Jeg kender fra mig selv, da jeg på et tidspunkt røg ned med depression, dengang kunne jeg virkelig ikke bare tage mig sammen eller begynde at tænke andre tanker- ligemeget hjalp det ihvertfald. Men oplever du det på samme måde, så tag at læs mit vidensbyrd under rubrikken "Depression", eller gå under "Links" og læs om Åndens klinik. 

Men øv hvor er det træls at der er noget der hedder proces, og at det kan være en lang vandring.. Men på den anden side så viser det også bare hvor unikke vi mennesker er! Vi er ikke bare robotter, som bare udskiftes når de ikke virker mere! Nej vi er så meget mere værd, at det ikke bare handler om at blive fikset, så at vi igen kan præstere og udføre. Det er ikke bare en gang når du først er ìgennem`at du kan glæde dig, nej det er også nu midt i processen! Så det er altså lige så meget processen der er målet som at det er det ´synlige mål´. Og anyway er livet så ikke også en proces i det hele taget?! Vi kommer aldrig til det punkt hvor vi kan sige at vi ikke længere kan vokse!
En ting jeg også har lært, er at det er ok at smile under processen - det er ok at have tidspunkter hvor du rent faktisk er glad! Men det tror jeg er noget man lærer når man går i proces og man begynder at komme i kontakt med ens følelser. 

Når det er gået op for dig, at du har brug for hjælp, har du taget det første skridt som er erkendelsen. 
Når tingene virkelig bare gør ondt, så ønsker man bare at der er nogen der vil komme og ´redde´ en.. Men hvad er det for en hjælp du har brug for?

Hvordan er det du lærer at gå? Ikke ved at blive båret rundt hele tiden vel? Nej du må lærer at krybe hen af gulvet, senere kravler du og til sidst begynder du at tage små forsigtige skridt... Du kommer til at falde og det gør ondt, men med øvelsen bliver du mere og mere sikker og dine ben bliver stærkere.. og en dag kan du løbe! Selvfølgelig er der tider undervejs hvor du har brug for en hånd og ja også nogle gange at blive båret.. Men sand kærlighed er ikke at gøre det hele tiden!!

Guds kærlighed har for mig været den bærende faktor i min proces mod frihed. Den gav mig næring og krafter til at vokse og udvikle mig. 
Men det var mig der måtte bevæge mig, det var mig der måtte flytte mine ben og tage skridtene, det var ikke andre mennesker eller Gud der gjorde det for mig. Men jeg ved hvordan det er at føle man er lige ved at dø - og at man bare ikke kan forstå hvorfor der ikke kommer nogen og redder en og hiver en ud af det mørke hul, den dybe smerte...men der er bare nogle ting som vi er nødt til at gå igennem (hvad du går igennem sejre du over!). Hvis du tillader det, vil Gud gå med dig og der er også mulighed for at finde mennesker som vil gå med dig.

Hvordan du så skal forholde dig til disse mennesker, og Gud, er det jeg her gerne vil komme ind på..

For mig var det en øjenåbner at jeg ikke skal forvente at ét menneske kan give mig alt. Hvert menneske har et eller flere områder hvor de har noget at give mig, men ingen mennesker kan give mig alt!! Hvis man forventer det, ja så vil man helt sikkert gang på gang blive svigtet og skuffet- fordi du sætter for høje forventninger til et menneske! Så det handler om at fokusere på det positive i mennesker, istedet for det negative...se hvad mennesker giver dig istedet for hvad de ikke giver dig!
For når man har det svært, er det ofte fordi der er et enormt hul der mangler at blive opfyldt (mangel på opmærksomhed, omsorg, kærlighed)..
Og der er det man skal passe på med ikke at suge alt fra et menneske, som måske lige har vist en kærlighed. For der er ingen mennesker der vil kunne holde til at skulle udfylde alle dine behov!

Når du finder mennesker omkring dig der vil stå med dig i din kamp mod frihed, så er det vigtigt at du lærer at det er din kamp, at det er dig der må tage valgene!! Du kan lytte til gode råd, du kan få hjælp til at se klart når du ikke selv kan, du kan få en hånd at støtte dig til, nogen at græde med, men det vil altid være dig der er herre over dit liv.

"Hvis der er noget du er utilfreds med, så forandre det; hvis ikke du kan forandre det, så forandre den måde du tænker om det på"


 Jeg ønsker at komme med nogle redskaber til hvordan du kan ændre dine handlemåder, negative tanker og mønstre. Ofte er det nemlig ikke så meget den nuværende situation som binder os, men alt det som vi har med i ryksækken - altså fortiden.
Det første skridt er derfor at du er villig til forandring, at du er er parat til at sige "det gamle er forbi og noget nyt er blevet til"

Jeg tror på at det nye der kommer ind, er livet med Jesus. Hvor du før har hørt: "du er ikke god nok, ikke smuk nok" og oplevet svigt og forkastelse som denne verden giver, der lyder der med Jesus en ny stemme der siger: "du er god nok, du er så smuk, du er så elsket og dyrebar og Jeg har store planer for dig"
Så hvilken stemme du vil lytte til, er af meget afgørende betydning for om du får vendt din skæbne.


"Du kan ikke bestemme din fremtid, men du vælger dine vaner og de kommer til at forme din fremtid"


Ofte bliver vi nødt til at slippe det store spørgsmål: "HVORFOR?". For der synes bare ikke altid at være et svar og en mening med alt. Der er ikke en mening med smerte og lidelse men ofte er der en mening i den. Og som Søren Kierkegaard siger: "Livet skal leves forlæns og forståes baglæns..".
Men én ting skal du vide, at ting ikke er overgået dig som en straf eller fordi du ikke er mere værd og havde fortjent de dårlige ting... Nej, for det er ikke sandt! Det tætteste svar vi kan komme på spørgsmålet "hvorfor?" er nok den, at vi lever i en syndig og ond verden, hvor mange mennesker er ødelagte og selv ofte ødelægger andre.. Men kærligheden er kommet til verden- livet har overvundet døden, og dermed skabt en udvej og en vej igennem mørket.


siden under opbygning

Det er altså rigtig meget i dine tanker at du må tage kampen op. Rent videnskabeligt er det faktisk bevist at vores hjerne rent fysisk påvirkes af vores tanker! Og at de tanker enten sender gift eller energi til vores legeme, alt afhængig af om det er negative eller positive tanker. Hvis dette interresere dig er det værd at kigge forbi Caroline Leafs hjemmeside, hun er hjerneforsker og kristen, og kobler den videnskabelige, teoretiske viden sammen med Guds Ord. Det er helt fantastisk sådan som vi er skabt - og hvordan det hele bare hænger sammen. Men selvfølgelig det er Gud der har skabt os og derfor når Han siger noget i sit Ord er det jo fordi det er sandt og relevant og vigtigt at vi griber og handler efter det.
Caroline Leafs hjemmeside: http://www.drleaf.net/osc/