Jeg går ud fra at grunden til at du er endt herinde på min side, er fordi du kender til at have ondt i livet. Denne side startede netop ud fra en periode i mit eget liv, hvor jeg kæmpede med mange ting og selv søgte rundt for at finde et sted hvor min smerte kunne rummes og ikke bare fordømmes eller undervuderes. At sådan et sted kan være svær at finde tror jeg skyldes, at de færreste rent faktisk selv har lært at håndtere smerte, skuffelser og svigt. 
Men du som lige nu kæmper med smerte af forskellig slags, har nu selv muligheden for at lærer at håndtere smerte, for det handler ikke om at gå uden om, men igennem... Det er umuligt tænker du måske, og ja det var det hvis du skulle gøre det på egen hånd, men der er en der går med dig hele vejen, og med Ham i hånden er det muligt. Hans navn er Jesus. Jeg har prøvet om jeg kunne undgå at nævne Hans navn herinde, men jeg er kommet frem til, at det kan jeg ikke. For det er pga. ham at jeg er kommet igennem! Fordi han holdte mig i hånden og aldrig på noget tidspunkt gav slip. At han kunne det skyldes at han er Gud, men også om noget fordi han selv kender til smerte! Derfor kan han rumme dig og mig.

                                                                 

"Hiding place" som hjemmesiden hedder, betyder "skjulested" - der findes nemlig et skjulested hos Gud, hvor vi kan søge hen når tingene bliver for sværre for os.

Du behøver ikke at være troende for at være herinde, der er plads til forskellighed, men nu ved du med hvilket udgangspunkt jeg skriver de ting jeg gør.

                                                 

Lidt mere om mig som person.. Jeg hedder Victoria, er 26 år og bor i det nordjydske. Jeg er opvokset i en ganske almindelig familie, med mor,
far og en søster og man kan sige at de ydre omstændigheder har været stabile og gode. Men jeg tror at der i de fleste familier gemmer sig ubearbejde sår og ting fra fortiden, som forældre ofte kommer til at viderebringe til deres børn, på den ene eller anden måde.
Jeg ønsker ikke at udlevere mig selv og mit liv og de mennesker der har været/og er en del af det, så derfor kommer jeg mere til at berøre selve processen. Fortælle om mine egne oplevelser med begreber som smerte, forkastelse, spiseforstyrrelse, depression, selvhad, mindreværd - ja følelser og håndteringen af dem. Om vejen ud af selvdestruktive tanker og handlinger.


Jeg er meget bevidst om at jeg ikke har ale svar og stadig er på vej (det er vi vel hele livet) og det kan være jeg kommer til at ændre holdninger og meninger undervejs, men det er for mig egentlig ikke det væsentlige, det væsentlige for mig er at være autentisk og ærlig, og turde åbne op selv i min uperfekthed (ja og det er jo noget vi alligevel skal lære at leve med hele livet, så hvorfor ikke starte nu..?!).
 Jeg ved at jeg langt fra er den eneste der kender til smerte, og jeg ønsker med siden, at du som står midt i smerten må kunne finde trøst, hjælp og håb på disse sider. Og du som måske er pårørende må finde forståelse,- for med forståelse kan der ydes den bedste hjælp! Vi mennesker er vidt forskellige og alligevel er vi meget lig hinanden. Der findes mange forskellige selvdestruktive handlinger og mønstre, men bag disse handlinger tror jeg, ligger en fællesnævner- en smerte som man aldrig har lært at håndtere ret. Derfor er jeg som hovedregel også meget imod medicin, når det gælder disse psykiske sygdomme. For du kan ikke tage medicin imod smerte/følelser (gid det var så nemt), du kan måske bedøve dem, -og der er jeg åben for at det i visse tilfælde kan være en (nødvendig) løsning for en periode. Udover at det er sjælen der har fået nogle ar, så ved jeg fra mit eget liv og andres, at der også er ting man kan have åbnet op for i den åndelige verden, som derefter har bundet én. På egen krop har jeg bl.a. oplevet at blive løst fra en ånd af depression. Jeg ved altså at den åndelige verden er mindst lige så virkelig som den fysiske. Og derfor tror jeg også ofte en god start til at komme ud i frihed, er at gå ind i den åndelige verden og løse en fra de lænker man har været bundet af. Vil du gerne modtage hjælp på dette område eller bare vide mere, kan jeg henvise til www.Aandensklinik.dk  men jeg kommer også til at berøre dette emne mere her på siden.  

Her er lige et rigtig godt motto, som gør det hele lidt mere overskueligt:
"Hvordan bestiger man bjerget? Man tager et skridt ad gangen!"
- Håber at du vil være med på rejsen...